ARNESTEDET
INDRE
URO
Oplevelsen af indre uro er for nogle mennesker en tilstand de er i altid. Andre oplever at uroen kommer og går. En følelse af ikke at være i ro, ikke at være “grounded”. Det kan opleves som et let ubehag i kroppen eller som en alt overskyggende og diffus følelse. Den indre uro kan fylde meget i livet, og forhindre os i at være ordentligt tilstede her og nu. I terapien kan du få hjælp til at undersøge hvad uroen udspringer af, bedre at kunne forstå den og lære at berolige den og dermed også dig selv.
Områder
Stress
Angst
Depression
Søvnproblemer
Overtænkning
Selvberoligelse
Stress
Stress er en tilstand, som på mange måder kan nedsætte vores livskvalitet. Stress påvirker os både mentalt og fysisk. Stress er kroppens naturlige måde at håndtere en her og nu situation, hvor vi skal kunne yde noget ekstra. Men står det på i en længere periode, har vi brug for hjælp til at komme tilbage i ro og balance.
Depression
Mange mennesker oplever depressive perioder i deres liv. For nogle opleves det som en reaktion på et tab af en vigtig anden, en fyring, skilsmisse eller en anden voldsom hændelse. Andre oplever depressionen som en tilstand som tager over, uden de helt kan pege på en årsag. Ligegyldigt hvordan den depressive tilstand opleves, er det vigtigt at tage hånd om sig selv, og søge hjælp og støtte.
Overtænkning
Er dine tanker til tider ved at overvælde dig? Er det som om du ikke kan få ro i hovedet og i kroppen. Overtænkning kan opleves som om at tankerne bliver ved med at kræse om et emne og ikke vil slippe. Det kan være meget energikrævende og belastende. I terapi kan du få hjælp til at sortere og forstå tankemylderet, så det ikke overtager og begrænser dine udfoldelsesmuligheder.
Angst
Angst kan gøre det svært at leve et fuldt liv. Angst kan handle om noget meget konkret eller opleves som en difus og skræmmende følelse i kroppen, som et angstanfald. I terapi kan du få hjælp til at forstå din angst bedre og finde ud af hvordan du kan være en støtte for dig selv, når angsten banker på.
Søvnproblemer
Oplever du at det kan være svært at falde til ro og falde i søvn? Måske vågner du flere gange om natten og tankerne går i gang. Indre uro kan hænge sammen med at vores nervesystem ikke er i balance, det kan derfor være svært at “falde ned” og falde i søvn. I terapi kan du få hjælp til at lære at berolige dit nervesystem, og få forståelse for din egen uro.
Selvberoligelse
Som mennesker har vi til tider behov for at kunne berolige os selv. Hvis noget er svært, kan vi opleve det som en udvej at ty til et overforbrug af fx. alkohol, sex, serier, mad eller eller andet, for at få ro på vores system. I terapien kan du få hjælp til at forstå den uro og svære følelser, som skaber behovet for selvberoligelse, og på sigt lære at berolige dig selv, på en mere hensigtsmæssig måde.